Vi tog sent hjem fra skolen, og da vi kom ind til byen var det allerede mørkt. Der hvor vi går op fra Subway'en på vores station, er der bare en enkelt trappe op til en sidegade lige ved en park. Vi gik og sludrede (på dansk/norsk) som sædvanligt og pludselig hørte vi en ganske nasal stemme: "Hello!" Vi kiggede op fra trappeopgangen og på gaden med hænderne på rækværket og blikket direkte ned på os på trappen stod en mand klædt helt i sort! "Are you from out of town?" Efter sigende skreg jeg af mine lungers fulde kraft, hoppede to meter op i luften [det tog noget tid før mit hjerte dumpede med kroppen ned igen] og satte tempoet gevaldigt i vejret. "I thought I heard an accent!", fortsatte dette grusomme menneske hvorefter han fulgte efter os i et desperat forsøg på kontakt. Inge var nær omkommet af grin mens jeg ængsteligt og febrilsk søgte til den anden side af gaden med Inge slæbende bag mig, kun for at fortryde og spæne tilbage igen da manden var gået videre.
Og sådan skulle der altså ikke mere til at forskrække
Ingen kommentarer:
Send en kommentar