Og i går oplevede jeg noget sjovt!
Jeg var på Runddelens apotek med Mette. Mens hun blev ekspederet hvilede jeg mig på en stol. Ved kassen ved siden af mig udspillede sig følgende (klassiske) apoteksdrama:
Moden, kvindelig farmaceut: "Ja?"
Midt-tredive-jeg-havde-engang-et-pop-slash-rock-band-og-tror-derfor-stadig-jeg-kan-bære-læderjakke-og-partisanertørklæde-dude: "Ja, altså... Har I noget imod diaréééééé??"
Diaré sagt med verdens mindste, hviskende stemme.
Og ja, det er da ikke særligt sjovt at skulle bede om på apoteket, men come on. Det værste var dog, at han efter ekspedienten spurgte ind til diaréens karakter, fik indskudt: "Ja, min kone har haft det lidt svært de sidste par dage". S.K.V.A.T!!!
I morgen stikker jeg dælme til Buenos Aires i otte dage - so long, suckers...
