tirsdag den 2. oktober 2012

This one time at band camp...

Av, jeg har vist været lidt sløv ved tasterne!? Jeg har åbenbart haft brug for lidt længere tid end forventet til at komme mig over en weekendtur med 180 studerende. Bevares, lokationen var i top og også det nærmeste selskab. Meeeen mine people skills kom altså på lidt af en prøve henover weekenden...

Vi tog fra campus fredag eftermiddag i en helt klassisk skolebus


I kender dem fra filmene, og den ser akkurat sådan ud i virkeligheden. Dog er den bygget med et minimum af bekvemmeligheder og til 10-årige børn. Ikke det bedste udgangspunkt for fire timers køretur nord for Toronto. Da Mr. Peppy som var vores bus-leder (vi kaldte ham konsekvent Bob, men han syntes vist ikke det var lige så sjovt som os) introducerede selskabslegen fra helvede var jeg nær sprunget ud af vinduet. Jeg beherskede mig og deltog velvilligt i legen som havde ganske simple regler. Een person skulle rejse sig op, og så skulle resten af bussen kollektivt gætte hvad denne person hed! Øøøøhhh, ved ikke lige hvordan det kunne virke som en god ide på nogen. Overhovedet. Herefter skulle man svare på spørgsmål fra overentusiastiske Bob, og han var jo en frisk fyr som kunne finde på alskens spændende ting vi alle gerne vil vide om hinanden. Som for eksempel hvilken familie man gerne ville være vokset op hos hvis man havde været adopteret, hvilken kendt personlighed man gerne ville møde og ufattelige mængder af andre fuldstændig ligegyldige ting. Aii, aii, aii. Efter en kort pause skreg han ud i bussen at nu skulle alle rotere og for Guds skyld ikke sætte sig sammen med de samme. Yay! Heldigvis var udsigten dejlig, og så kan fire timer med psyko-Bob jo gå hurtigt nok...


Endelig fremme og klar til en weekend med Schulympics (hvor vi i øvrigt ingen sport dyrkede, hvilket jo er meget logisk!?) - jeg var på Team Kiwi, juhuuu! Campen vi boede i var også som taget ud af en amerikansk film om børn på sommerlejr. En masse hytter, vi boede selvfølgelig i Girls Camp


...og sov i køjesenge...


Til frokost stod den på hotdogs og hamburgere...


Og om aftenen drak vi mange øl, oplevede folk gå fuldstændig bersærk til druklegen Flip-Cup og fik en ny ven i Juan Carlos...




Vi forstod aldrig helt hvad weekenden gik ud på, men heldigvis var naturen enormt skønt...



...og da jeg havde en lille outdoorsy-Fjell-trold-kind-of-gal ved min side, måtte det udnyttes...


Så weekenden gik alligevel hurtigt, og nu er det allerede over en uge siden. Tiden flyver. Den kommende weekend er Thanksgiving i Canada og dermed fridag på mandag. Derfor har vi besluttet at leje en bil og køre en tur til Ottawa. Her skal jeg have min Hostel-debut, så der skal nok blive utallige ting at berette om - quite the education! Heldigvis er jeg jo en sund og rask, jysk pige med ben i næsen, så forhåbentlig klarer jeg det også!? Fortsættelse følger...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar