Og hvilken oplevelse! Jeg havde fundet et sted en time nord for Montreal som af Politiken var beskrevet som charmerende og idyllisk. Det viste sig at være et turistet skiområde som vi tilsyneladende havde ramt lige midt i mellem to sæsoner. Vi fik hverken det bedste af sommerens liv eller vinterens naturskønhed. Og efteråret havde vi også lige misset med fjorten dage, så ingen skønne blade i alverdens farver til os. Restauranterne var overpris'ede og tomme, mulighederne for oplevelser få. Dertil boede vi på det mest syrede Bed & Breakfast ejet af Normand og Louise...
Da vi ankom til Normand og Louises lille perle blev vi først bedt om at tage skoene af. "To protect our beeeeaaatiful wooden floors!". Nuvel. Vi kunne dog låne et par sutter hvis det var. Normand havde selv bygget huset og "...my wife did all the decoration." Oooohh, did she now!? Her følger en billedstorm af Louises charmerende indretning...
Stilen kan vel bedst beskrives som overpyntet, tenderende til creepy. Her tænker jeg især på de forskellige dukker i børnestørrelse som stod rundt omkring i skammekroge.
Normand gav os en vældig grundig gennemgang af faciliteterne - blandt andet hvordan man trak rullegardinet ned og justerede brusehovedets højde - samt gav os reprimander om ikke at sove med pyntepuderne og lægge alle metalgenstande, smykker og telefoner i en bronze-spray-malet brødkurv: "To protect the surfaces of our beeeaatiiiful furniture". Javel. Han bad om ro efter klokken 22 for at vise hensyn (fik jeg nævnt at der i øvrigt ikke boede andre på nogle af de fire værelser mens vi var der?), og bad os om endelig ikke at lukke nogle ind i huset. Vi spurgte til det high speed internet på værelset som hjemmesiden havde lokket med, og Normand kiggede på os og sagde: "Oh yes, you don't have a cable with you?". Da det desværre ikke er særlig tit at hverken Petermand eller jeg render rundt med et internetkabel i baglommen, havde Normand heldigvis et vi kunne låne.
Ja, det var jo altså lidt af en oplevelse - morgenmaden var dog helt i top, og når alt kom til alt så var det jo også bare to søde mennesker vi boede hos. Vi priste os lykkelige for vore lejede bil og drønede en smule rundt i bjergene, men da det blev fredag morgen og vi tjekkede ud, satte vi foden på speederen og skyndte os tilbage til Toronto.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar