fredag den 23. november 2012

Et skrig på opmærksomhed

Når man skal holde kontakten med sin familie på den anden side af Atlanten ved lige, er chat-app'en WhatsApp et fremragende værktøj. Inge introducerede mig for hvordan hun havde en familiegruppe og derfor kunne chatte med hele sin familie på een gang, og nu er det så lykkedes mig at få den tech-savvy Martinsen Mørup'ske klan med på vognen. Og det er alt sammen meget godt. Men når man som både Inge og jeg, har nytilkomne små væsener i familien, så er det som om de har tendens til at overtage hele sendefladen. Således strømmer det ind med nuttede billeder, videoklip af spædbørn der selv vender sig rundt, de første forsøg på at tage et skridt og enestående situationer fra middagsbordet. Selvfølgelig efterfulgt af det ene åååhhhhhhh og iiihhhhhh efter det andet. Så sidder vi to mellembørn herovre i det store udland og føler os noget forbigået, så nu er det tunge skyts taget i brug...


Næste angreb bliver et klip af Inge som står og hopper, vinker og råber: "Se mig, se mig...HEJ, heeeeeej".

Nu er det snart weekendtid, og i aften skal vi til festivitas på Royal Ontario Museum. Stay tuned!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar