Noget om havregrøds-mojo...

Havregrød! Jeg ved godt der er gået lidt mode i den, med grødbar og hvad har vi(?). Ikke desto mindre har det altid været mit foretrukne morgenmåltid. Med sukker på, naturligvis. Ikke æbler og rosiner, eller andet ernæringsmæssigt forsvarligt topping. Sukker. For noget tid siden skete der det tragiske, at min evne til at tilberede havregrød forsvandt. Pist, sagde det. Man kan undre sig, for det betragtes vel som en forholdsvis simpel ret. Præcis derfor bør den også sidde lige i skabet. Og det holdte den altså op med. Indtil jeg for nyligt kastede mig over havregrøden igen. Efter mangen en skuffet oplevelse, havde jeg ikke de store forventninger til min grød. Heldigvis skulle alle mine bekymringer blive gjort til skamme da jeg glædeligt kunne konstatere, at jeg har fået min havregrøds-mojo tilbage. HURRA!