Lyder det overdrevet? Det er det bestemt ikke. Og nu skal jeg fortælle hvorfor...
En dag i sidste uge cyklede jeg - som altid - til CBS på min røde jernhest. Da jeg drejede ned ad indkørslen opdagede jeg hvordan mit fordæk var helt fladt og rimelig udueligt. Det var en skam, for jeg hader at bruge penge hos cykelsmeden. Ikke desto mindre traskede jeg derover i min frokostpause. Når jeg nu var der, og alligevel skulle punge ud, så kunne jeg lige så godt få ham til at kigge på mine bremser. De har været temmelig ude af funktion i en rum tid, og det er ærlig talt lidt farligt med den hastighed jeg opererer med... Ahem. Jeg var godt klar over at det ville løbe op, og det var med tungt hjerte jeg senere på eftermiddagen vendte tilbage, sukkende fandt mit dankort frem og rutineret fremstammede et 'poppelop' (læs 'på beløbet, tak'). Lige indtil jeg tog et grundigt kig på min dyrbare jernhest. For minsandten om ikke den kære cykelsmed, oven i de reparationer vi havde aftalt, havde justeret min cykelkurv (som tidligere hang bedrøvet og skrabte i mod det forreste dæk), smurt min kæde og støttefod og ellers slebet for rust diverse steder. Det var som om mit hjerte boblede over af glæde, for hvornår oplever man ellers sådan en faderlig omsorg når ens private og blods-beslægtede cykelsmed bor på den anden side af to bælter. Jeg kommer tilbage til cykelsmeden på Smallegade, det er helt sikkert!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar