Hele turen foregik i raskt tempo, for der var så meget vi skulle se og så lidt tid til det
...bedårende postkasser og sporvogne...
Alligevel kommer byen aldrig helt op på siden af hjertebarnet Paris i min bog.
Jeg forsøgte at gi' hjertesorger fuck-fingeren
Det var svært, men al den gode mad var til stor hjælp
Vi så på en forfærdelig masse italienske sko i jagten på den perfekte stilet
...også de mindre labre modeller stødte vi på
...yderligere kommentarer unødvendige!
Nu er jeg hjemme igen med røde bukser i garderoben og i en tilstand af øjeblikkeligt virkende betalingsstandsning. Sådan er det jo at leve livet.
Lyder næsten som et eventyr - ikke? Mutti
SvarSlet