onsdag den 3. oktober 2012

Nuit Blanche

I weekenden var Krea-Kris og jeg til Torontos svar på Kulturnatten - Nuit Blanche. Det løber af stabelen fra solnedgang til solopgang og alt er gratis. Vi bor lige midt i Toronto og fornemmede fra lejligheden at der var godt gang i gaden. Så ved 22tiden, da granny 1 og 2 var ved at være kommet sig over fredagens tequilabrandert, besluttede vi os for at spadsere en tur. Vi stødte på en masse spændende ting. En kaffe-campingvogn...


...en fuldmåne...


...en mand i en boks som løste Rubik's Cube med et hav af tilskuere...


...og masser af andre kunstværker...





Der var masser af folk i gaden...


...og vi kan garantere for, at der også i Toronto er stive teenagere som tror Kulturnatten er deres sidste mulighed nogensinde for en brandert.

Dagen efter var vi inviteret til overdådig fødselsdag hos Philip...


...som havde det utrolige overskud (oveni cirka 700 afleveringer) at invitere alle han kender i Toronto på hjemmebag. Hatten af! Vi spadserede til fødselsdag og legede amatør-fotografer...



Og så stødte vi på et offer for det hårde gadeliv i Toronto...


Ellers stod søndagen på Mad Men, afslapning og så er den bløde porno på omgang i kollektivet...


tirsdag den 2. oktober 2012

This one time at band camp...

Av, jeg har vist været lidt sløv ved tasterne!? Jeg har åbenbart haft brug for lidt længere tid end forventet til at komme mig over en weekendtur med 180 studerende. Bevares, lokationen var i top og også det nærmeste selskab. Meeeen mine people skills kom altså på lidt af en prøve henover weekenden...

Vi tog fra campus fredag eftermiddag i en helt klassisk skolebus


I kender dem fra filmene, og den ser akkurat sådan ud i virkeligheden. Dog er den bygget med et minimum af bekvemmeligheder og til 10-årige børn. Ikke det bedste udgangspunkt for fire timers køretur nord for Toronto. Da Mr. Peppy som var vores bus-leder (vi kaldte ham konsekvent Bob, men han syntes vist ikke det var lige så sjovt som os) introducerede selskabslegen fra helvede var jeg nær sprunget ud af vinduet. Jeg beherskede mig og deltog velvilligt i legen som havde ganske simple regler. Een person skulle rejse sig op, og så skulle resten af bussen kollektivt gætte hvad denne person hed! Øøøøhhh, ved ikke lige hvordan det kunne virke som en god ide på nogen. Overhovedet. Herefter skulle man svare på spørgsmål fra overentusiastiske Bob, og han var jo en frisk fyr som kunne finde på alskens spændende ting vi alle gerne vil vide om hinanden. Som for eksempel hvilken familie man gerne ville være vokset op hos hvis man havde været adopteret, hvilken kendt personlighed man gerne ville møde og ufattelige mængder af andre fuldstændig ligegyldige ting. Aii, aii, aii. Efter en kort pause skreg han ud i bussen at nu skulle alle rotere og for Guds skyld ikke sætte sig sammen med de samme. Yay! Heldigvis var udsigten dejlig, og så kan fire timer med psyko-Bob jo gå hurtigt nok...


Endelig fremme og klar til en weekend med Schulympics (hvor vi i øvrigt ingen sport dyrkede, hvilket jo er meget logisk!?) - jeg var på Team Kiwi, juhuuu! Campen vi boede i var også som taget ud af en amerikansk film om børn på sommerlejr. En masse hytter, vi boede selvfølgelig i Girls Camp


...og sov i køjesenge...


Til frokost stod den på hotdogs og hamburgere...


Og om aftenen drak vi mange øl, oplevede folk gå fuldstændig bersærk til druklegen Flip-Cup og fik en ny ven i Juan Carlos...




Vi forstod aldrig helt hvad weekenden gik ud på, men heldigvis var naturen enormt skønt...



...og da jeg havde en lille outdoorsy-Fjell-trold-kind-of-gal ved min side, måtte det udnyttes...


Så weekenden gik alligevel hurtigt, og nu er det allerede over en uge siden. Tiden flyver. Den kommende weekend er Thanksgiving i Canada og dermed fridag på mandag. Derfor har vi besluttet at leje en bil og køre en tur til Ottawa. Her skal jeg have min Hostel-debut, så der skal nok blive utallige ting at berette om - quite the education! Heldigvis er jeg jo en sund og rask, jysk pige med ben i næsen, så forhåbentlig klarer jeg det også!? Fortsættelse følger...

onsdag den 26. september 2012

...and the Freakshow continues!

Ligesom jeg havde skrevet det foregående indlæg var Ingvild og jeg ude for en oplevelse som må ligge skarpt i svinget til at slå alle de andre!
Vi tog sent hjem fra skolen, og da vi kom ind til byen var det allerede mørkt. Der hvor vi går op fra Subway'en på vores station, er der bare en enkelt trappe op til en sidegade lige ved en park. Vi gik og sludrede (på dansk/norsk) som sædvanligt og pludselig hørte vi en ganske nasal stemme: "Hello!" Vi kiggede op fra trappeopgangen og på gaden med hænderne på rækværket og blikket direkte ned på os på trappen stod en mand klædt helt i sort! "Are you from out of town?" Efter sigende skreg jeg af mine lungers fulde kraft, hoppede to meter op i luften [det tog noget tid før mit hjerte dumpede med kroppen ned igen] og satte tempoet gevaldigt i vejret. "I thought I heard an accent!", fortsatte dette grusomme menneske hvorefter han fulgte efter os i et desperat forsøg på kontakt. Inge var nær omkommet af grin mens jeg ængsteligt og febrilsk søgte til den anden side af gaden med Inge slæbende bag mig, kun for at fortryde og spæne tilbage igen da manden var gået videre.
Og sådan skulle der altså ikke mere til at forskrække os mig, men som Inge så ganske smukt udtrykte det: "...da er det då ganske trevligt at kjenne at man levår!" (efter egen norsk gengivelse - jeg bliver bedre og bedre!?). 

tirsdag den 18. september 2012

Welcome to the freakshow!

Jep, den er god nok. Her er SÅ mange mærkelige mennesker! Så mange at vi nu er påbegyndt en Odd People's List for ligesom at holde styr på hvad vi oplever. Hver eneste dag oplever vi minimum een sær person. På gaden, i subwayen, i supermarkedet. Overalt!

I fredags var vi for eksempel så heldige at møde Oprah Winfreys ekskæreste. Det påstod han i hvert fald. Eftersom han var en luset fyr på vej til retten for at melde sig for hustruvold var det lidt svært at se for sig. Men han var heller ikke lige typen man begyndte at sige imod. Senere på dagen sad Ingvild og jeg i subwayen på vej hjem fra biblioteket. Der var meget varmt og pludselig trådte en ufattelig tyk og prustende dame ind. Hun satte sig lige ved siden af mig og prustede og stønnede. Rejste sig, satte sig ned, rejste sig, satte sig ned. Med sig havde hun, og dette er ikke opspind!, en pose hvorpå der stod: World's Biggest Bookstore. Hvorfra hun hev ikke mindre end verdens største atlas frem. Slog op på første side i to sekunder, lukkede bogen og pakkede den væk igen. Åhh, the irony! Ingvild og jeg undgik bevidst øjenkontakt fordi vi vidste at vi så ville flække sammen af grin. Udover specifikke typer så er her en udpræget, generel tendens til at tale med sig selv. I weekenden hoppede vi på en bus i øsende regnvejr. Halvvejs hjemme stod en gennemblødt mand med langt, tyndt hår på bussen. Han satte sig bag os og resten af turen gentog han for sig selv, men alligevel højt nok til at dele det med resten af bussen: "Ohh, this is ridiculous. I'm soaking wet. I'm soaking wet. I'm sooaakiing weeet. This is ridiculous." Efter 5-10 minutters bustur med ham var det ligesom gået op for os - og resten af bussen tør jeg godt garantere - at denne mand var gennemblødt.

Vi beretter vidt og begejstret om disse pudsige bekendtskaber når vi mødes med de andre nordmænd. De virker ikke helt så betagede af disse skæve personligheder som vi, og det forbliver os en gåde, hvorfor de andre aldrig møder nogle. Heldigvis kan de jo snylte lidt på vores oplevelser.

Ellers har lejligheden været fyldt af kærligheds-os da Krea-Kris har besøg af sin søde (og danske, I might add) kæreste Søren. Ingvild og jeg har derfor været ude at drikke øl med Harald, Sara og Krister...


Det var super hyggeligt og farligt rart at vide at man ikke skulle op i skole fredag. 
Fredag var Ingvild og jeg på eventyr - først på jagt efter en rygsæk og siden et bibliotek. Vi fandt begge dele, og jeg endda en ryksæk til den nette sum af 11$. Så nu sporter jeg denne bandit på campus...


Fredag var også Haralds fødselsdag, så vi fejrede med kage om dagen...


...og masser af festivitas om aftenen. Lørdag var vi trætte, så vi lå i sovesofaen med popcorn og serier, drak kaffe på den vidunderlige Tequila Bookworm og gik tur i Trinity Bell Park hvor onkel Inge var så ovenud heldig at løbe ind i en lækker majs...



Lørdag aften holdte franske Perrine indflytterfest, hvor nogle syntes jeg skulle i skørt...


Det var hyggeligt og sjovt, og vi blev for alvor klar over hvor privilegerede vi er, på grund af franskmændenes ansigtsudtryk da de gik op for dem at vi rent faktisk bliver betalt for at studere. Længe leve den danske velfærdsstat!
Søndag måtte jeg trøstespise over Peter-mandens fravær...


...og ellers stod den på læsning i fabelagtige omgivelser...


...gåtur ved havnefronten, luftning af fusser og enorme mængder japansk mad...






Se, det var jo så den weekend der gik. Nu er vi flittige myrer i en uge inden den står på hyttetur og sportslige udøvelser (!) nord for Toronto i weekenden.

fredag den 14. september 2012

Hej hverdag!

Hov, så begyndte skolen og hverdagen. Og det gik stærkt. Heldigvis er det også spændende og stadig rigtig hyggeligt. Jeg har ændret lidt på mit skema, så nu skal jeg kun op på universitetet to dage i ugen og er sluppet for min helveds-mandag. Det er riiiimelig lækkert, og hvad der er endnu mere lækkert er, at jeg har fri hver fredag sammen med de søde, norske jenter. 

Canadiere elsker at stå i kø og går meget op i god køkultur. Derfor ser det således ud når man venter på en bus...


På campus er der gæs i en lille sø...


...og vi elsker at sidde ved siden af søen i solen og holde pause...


Her er det Krister og Guri som tager en slapper. Krister synes i øvrigt at det var enormt morsomt og absolut måtte på bloggen, at de i vores coffee shop på campus sælger danskere...


Og det valgte jeg så at give ham ret i!

Ellers så går dagene med at vinde væddemål over Peter-mand (så let som at klø sig i nakken),...


...efter work-out opdage de cirka 500 hyldemeter med forskellige slags is vores lokale supermarked...


...samt blive vækket kl. 2 om natten af en falsk (gud-ske-tak-og-lov) brandalarm...



Med andre ord så har vi det alle godt, selvom vi (og jeg ved de norske jenter især) tæller ned til yndlingsbesøg i oktober.

Daddy Longleg klagede lidt over skingerhed i lejlighedsvideoen. Det må jeg nok give ham ret i, men jeg synes simpelthen det var SÅ sjovt og spændende at lave video at det var vanskeligt at undgå. 

Go' weekend derhjemme!

søndag den 9. september 2012

Tømmerbasser i Toronto

Så har vi taget de første dansetrin i Toronto. Og det gik smooth hvis jeg selv må sige det. Jeg er ikke sikker på at alle vil være enige, men det må de jo så selv ligge og rode med. Schulich har en forening som hedder Open Arms Committee (cute) som tager imod nye studerende. De havde arrangeret en aften for os udvekslingsstuderende, og det måtte vi da være med til. Først spiste vi middag på en restaurant som hedder Jack Astor's og som er en del af en kæde. Derefter skulle vi videre på en natklub som hedder Fiction (det lød som et sted lige for os). Men sådan her ser lækre, norske damer i hvert fald ud når de er på vej til fest...

...og sådan her ser vi ud, når vi har en fest!...


Som forventet var det en maaaaajet fancy natclub vi skulle på. Man kunne kun sidde ned hvis man købte hele flasker, og hvis man ville have noget at tørre hænder med på toilettet, måtte man give en skilling til en tissekone som også solgte engangsskrabere, deo, duftevand og så videre. Efter midnat kom der letpåklædte piger og dansede i vindueskarmene. Da vi havde skabt os tossede i nogle timer valgte vi at tage videre til en lille bar som ligger lige hvor vi bor. Den skandinaviske klike forlod Fiction og nåede frem til Wide Open som viste sig at være den herligste lille bar. Dejlig snusket og kander med øl for 12$ - vi har allerede udnævnt den til vores nye stambar. Kl. 2 blev vi smidt ud, og der lukker åbenbart alle udskænkningssteder i Toronto. Så hjem på hovedet i seng med os. Eller det vil sige, efter Stive Lis havde sagt godmorgen til Peter-mand som jo lige var stået op på den anden side af Atlanten.

Idag har vi så haft tunge hoveder her på Richmond Street. Krea-Kris har lige banket lidt pynt sammen til lejligheden. En lidt mere produktiv måde at håndtere alkoholforgiftning på end mine ørle-metoder må man sige... 


Og Ingvild og jeg har været på tur til Kensington Market... 


...som er et virkelig skønt område med madvarer, caféer, utallige skønne butikker og sjove mennesker. Vi spiste frokost på Wanda's Pie in the Sky, og det fortrød vi ikke et sekund...





...HAPS, jeg klemte denne smækre sandwich ned...


Næste gang vi besøger Wanda skal jeg vist også prøve en af hendes søde sager.

Imorgen starter jeg på hvad der de næste tre måneder skal hedde 'Helvedsmandag'. Jeg skal hjemmefra kl. 7 for at nå til undervisning fra 8.30-11.30 og skal så vente på skolen indtil mit næste fag fra 18.30-21.30. Skidegodt planlagt, Ida! Vi får se hvordan det går. 

Cheerios!