Maskuliniseret

Der er ikke noget som duften af mand!
Men når jeg man er løbet tør for dyre barberskums-dråber, og må luske rundt i toiletskabe for at tiltuske sig herreudgaven af selvsamme dråber, og derfor går rundt med (dog) glatte ben der oser af mand... så er det bare ikke helt det samme. Suk.

Afsked

Der var nogle i går som syntes at shots var en utrolig god ide!

Frk. Mimre her har aldrig følt sig helt tryg ved Tequila, 

hvilket muligvis fremgår af fotodokumentationen

Og på grund af de der forbandede shots, var det i dag en utrolig god ide at tage afsked med den gode Tequila Bookworm nede om hjørnet. Og det kunne kun gøres på een måde...

Vi taler mayo med fritter og friturestegt fisk, og vi taler meget af det!

Aktivister og godtfolk

Av, så er der vist allerede gået lidt ferie i den. Jeg har nemlig juuuuleferie nu, og det er noget så lækkert!

Jeg har været en smule slået ud af en oplevelse fra torsdag. Eller, for overdramatiseringens skyld i hvert fald.

Her i Canada-kulden er jeg noget glad for min dejlige eskimojakke som har både dun, ræv og vaskebjørn til at lune sig på. Det er åbenbart ikke alle der er lige så tilfredse med sådanne kravebesætninger som mig! I torsdags da vi var på vej ud på skolen til allersidste time, spurgte en dame i fodgængerovergangen mig om det var ægte pels, mens hun pegede på min jakke.

Jeg reagerede smigret og det så vist nogenlunde sådan her ud...

...svarede 'YES' og godtede mig rigtigt over at hun vel ville kvittere med en rosende bemærkning. Der gik cirka 30 sekunder før jeg opdagede at hun ikke responderede med en kompliment, men i stedet et udtryk nogenlunde svarende til dette...

Hun var tilsyneladende både frastødt af og forarget over min omgang med døde dyr, og pludselig slog frygten mig. Frygten for at hun skulle begynde at overhælde mig med maling i sin egen lille fordømmende protest! Jeg skyndte mig at gå væk mens de norske jenter knækkede sammen af grin over den lille interaktion. De fortalte mig bagefter at hun havde et badge hvorpå der stod '100% Vegan' - sindsyge kvindemenneske. Vig bort!

La Grande Finale

I morgen er det tid til den store finale i mit elskede IT-nørde-fag som jeg har moret mig med hver eneste onsdag her i efteråret. Lige nu sidder jeg og overvejer hvor nedringet jeg må være for at gennemføre en præsentation om Near Field Communication og Mobile Payment med et godt resultat. Jeg har på fornemmelsen at det bliver meget...

Nail Art...

...anno 2012 i Salon Ida! Og så opdagede vi også en overspringshandling som SelfControl ikke rigtigt har kontrol over.

...don't mind the claw!

Den anden juleglede...

Er noget jeg har opfundet! Og det er når december begynder og man starter julekalender i kollektivet!

Idag var det min tur til at trække en gave...

Og nogen var så snu at kamuflere (ja, Dansk Sprognævn siger det skal staves sådan) min pakke så jeg ikke kunne bruge mine eminente føl-på-pakken-diagnosticering og gætte hvad indholdet var på forhånd. 

Det lykkedes! Se, hvad der gemte sig indeni...

...så nu skal jeg bruge resten af december på at praktisere nail art!

Endnu bedre bliver 1. søndag i advent når Petermand sidder i den anden ende af Skype og pakker en adventsgave op som venter på mig når jeg kommer hjem. Sikke en heldig kartoffel man har lov at være!

As if!!

Da Krea og jeg tog hjem fra skole igår knevrede vi løs i subwayen. På et tidspunkt stod en fyr på og satte sig overfor os. Vi bemærkede begge at han lige som fulgte lidt med i vores samtale - på trods af vi vi talte dansk og norsk - og på et tidspunkt stillede han sig også hen foran os og 'læste' en reklame på væggen over os.

Da vi rejste os for at stå af på vores station kiggede han ivrigt på os og sagde Auf Wiedersehen! Det var tydeligt at han længe han siddet og tænkt på hvilket sprog vi talte og han virkede næsten helt stolt over at kunne sige noget til os på det. I farten på vej ud sagde jeg bare ja ja, Auf Wiedersehen, men Krea nåede lige småfornærmet at sige Oh, we're not German! 

Tænk(!?!), at han troede det...

Tror nu nok Krea fortrød lidt efterfølgende. Mest fordi vi skulle skynde os af og ikke kunne nå at sende manden et smil.

Dagens tip

UPS, UPS, UPS - jeg glemte sørme at kredittere onkel Inge for fundet af denne geniale opfindelse. Det er selvfølgelig ikke i orden, så det er der hermed rådet bod på!

Det er eksamensperiode og der skal skrives opgaver og repeteres læses. Jeg ved om nogen hvor vanskeligt det kan være at holde sine fedtede pølsefingre fra Facebook, blogland, diverse (ligegyldige) nyheder og alt muligt andet ragelse på internettet.
Jeg er for et par år siden gået over til Mac. Det har hele to afgørende fordele for mit niveau af overspringshandlinger. For det første har jeg ikke syvkabale (tro det eller lad være, at sidde som en zombie foran det halvfjerdsenstyvende spil syvkabale, kan være at foretrække frem for en eksamensopgave). For det andet har jeg just hentet programmet SelfControl. Oh yes! Her kan man oprette en black list med de mest tidsrøvende hjemmesider og indstille den i lige præcis den tidsperiode man ønsker. Herefter gør programmet det umuligt for dig at få adgang til de udvalgte hjemmesider i den bestemte periode. Uhyggeligt effektivt skulle jeg hilse at sige!

Download det ganske gratis her

Tre uger igen

Nu er der kun lidt under tre uger til altus creatura og jeg selv vender snuden hjem mod København, Trondheim og Frederiksstad igen. Det har indflydelse på vores ellers udmærkede husholding og opretholdelsen heraf. Vi er nemlig nået et punkt hvor vi ikke rigtig har lyst til at investere i nye ting, så med andre ord kører vi på reserverne...

Det betyder at man kun må bruge en lille dråååååbe af tingene, og vi har udstedt en konkurrence om at undgå at indkøbe mere sulfo, sæbe og tandpasta. Om vi klarer udfordringen eller ej skal blive spændende, men da de norske jenters viljestyrke er gjort af ren stål, er jeg sikker på vi kommer i mål! HUA!

Slam Dunk

Av, for en dejlig søndagsbeskæftigelse vi har forsøgt os med idag. Vi har været til basketkamp i NBA ligaen og set Toronto Raptors kæmpe imod San Antonio Spurs.

Det var en super fed oplevelse, og selvom vi sad laaaaaangt oppe på lægterne, så var det meget tydeligt at det var nogle lange starutter som løb rundt nede på banen. Fy faaaan, de fik det til at se let ud.

Desværre tabte Toronto Raptors kampen, men der var spænding til sidste sekund. Det ses tydeligt hos min sidemand på klapstolene...

Under hele kampen var der en helt fantastisk stemning med god musik, lækre damer i cheerleader-pauserne og knald på spillet. Det gør jeg gerne en anden gang!

Efter sådan en begivenhedsrig eftermiddag var det nu også dejligt at komme hjem i sofaen og slutte søndagen af som vi har gjort det de sidste ti uger...

Night at the museum #ROMFNL

I går var vi til fest på Royal Ontario Museum. De har holdt Friday Night Live en række fredage her i efteråret, og i går var temaet God Save the Queen. Vi var meget forventningsfulde da vi stod i kø for at komme ind...

...for vi havde hørt en masse godt om museumsfesterne. Vi blev mødt af denne store fyr...

...samt Austin Powers film på hele den ene endevæg. Der var god musik og folk på dansegulvet. Lange køer til baren og snackstationer rundt omkring. Hele underetagen var een stor fest, men på de andre etager var der baristaer og jazz, tjekkede barer og smarte mennesker. Og samtidig kunne man gå rundt og se på alle de udstillede dyr og dinosaurer. 

For at købe mad og drikkevarer skulle man bruge ROM Bucks...

Dem havde vi det sjovt med inden de gik til øl og Gin&Tonics...

Da vi besluttede os for at tage hjem, havde Krea stadig nogle ROM Bucks tilbage som hun ikke ville bruge. Omkring fem, vil jeg tro. Hun havde allermest lyst til at kaste dem ud i menneskemængden for at se horderne kaste sig frådende over dem. Vi overbeviste hende dog om at der var meeeeeget mere fornøjelse i en omgang fritter...

HAPS!

Et skrig på opmærksomhed

Når man skal holde kontakten med sin familie på den anden side af Atlanten ved lige, er chat-app'en WhatsApp et fremragende værktøj. Inge introducerede mig for hvordan hun havde en familiegruppe og derfor kunne chatte med hele sin familie på een gang, og nu er det så lykkedes mig at få den tech-savvy Martinsen Mørup'ske klan med på vognen. Og det er alt sammen meget godt. Men når man som både Inge og jeg, har nytilkomne små væsener i familien, så er det som om de har tendens til at overtage hele sendefladen. Således strømmer det ind med nuttede billeder, videoklip af spædbørn der selv vender sig rundt, de første forsøg på at tage et skridt og enestående situationer fra middagsbordet. Selvfølgelig efterfulgt af det ene åååhhhhhhh og iiihhhhhh efter det andet. Så sidder vi to mellembørn herovre i det store udland og føler os noget forbigået, så nu er det tunge skyts taget i brug...

Næste angreb bliver et klip af Inge som står og hopper, vinker og råber: "Se mig, se mig...HEJ, heeeeeej".

Nu er det snart weekendtid, og i aften skal vi til festivitas på Royal Ontario Museum. Stay tuned!

Pendler-liv

Det eneste tidspunkt pendler-liv er behageligt....

...er når jeg kan læne mig tilbage og lytte til den seneste podcast af Mads & Monopolet.

En ulykkesfugl

Når vi skal ud på den en time lange rejse til skole har vi tre muligheder. Vi kan enten tage bussen op til en subwaystation, eller gå eller tage sporvognen til en anden. Hver morgen når vi kommer ned på på gaden og er på vej op til krydset hvorfra sporvognen kører, ser vi den passere lige for snuden af os. Hver eneste morgen, det slår aldrig fejl.

Lige indtil jeg igår tog afsted en time før de andre og blev mødt af dette syn...

Det fremgår nok ikke så tydeligt, men det var rent faktisk hele to sporvogne som arriverede lige som jeg nåede krydset og var klar til at stige på. Jeg skyndte mig at sende billedet til Inge med beskeden om at det øjensynligt var hende som var skyld i den ringe sporvognskarma. Jeg tror ikke hun var helt overbevist før hun en time senere tog afsted mod skolen, kom ned på gaden og dette hændte...

Hej hej, sporvogn!

Og ja, det er sådan cirka spændingsniveauet her i Toronto for tiden...

Den første juleglede...

...hedder det på norsk! Og det var lige præcis den Inge og jeg oplevede i går da juletræet i Toronto blev tændt. De er rimelig vanvittige herovre, så der er allerede julepynt mig her og egg nog mig der - over det hele. Og så skulle juletræet tændes, hvilket vi måtte opleve. Sammen med resten af Toronto og opland. Hvilket måske fremgår af billedet...

...måske ikke! Der VAR mange mennesker. Mange som syntes de skulle møffe rundt med en klapvogn og mange som syntes det var den perfekte anledning til at lade deres toårige øve sig i at gå ned ad trapper selv. Det var en af de aftener hvor man op til flere gange blev befølt uden selv at have lagt op til det, for bagefter at vende sig om til en skov af mennesker og ikke ane hvem det var. Men det var også ekstremt hyggeligt og se selv hvor begejstrede vi var foran det tændte juletræ..

Bagefter var der fyrværkeri

Inge var både lidt forskrækket...

...men også ret betaget...

Vi sluttede aftenen af med et par dejlige ølle-bajere, og så er vi ellers klar til at det skal blive jul!

Idag har vi gået en lang tur i høj solskin og nydt den lyseblå himmel...

...og så arbejder jeg ihærdigt videre på de 20 kilo, her med en muffin kaldet Chocolate Blackout...

Hej weekend!

Hej juleparade, filmaften, kaffe-kos, Skype-dates, juletræstænding, skønlitteratur og rødvin. Så klarer jeg måske hjemveen alligevel.

Hjemve

Min mailbox flyder over med rare tilbud fra AOK om hyggelige ting at foretage sig i jule-København, på min Whats App strømmer det ind med billeder af en dejlig mand i arbejdstøj og videoklip af en bedårende nieces forsøg på et første skridt, min opgavebunke synes ikke at svinde ind (det gør til gengæld guldet på min kistebund, suk) og der er ikke flere udflugter i kalenderen at klamre sig til.

Med andre ord så har jeg hjemve. Så lige nu, i dette øjeblik, måtte det gerne hurtigt blive den 16. december så jeg kunne stikke snuden hjemad.

En ny bog

Eller kilden til mange nye bøger. Den her er nemlig dumpet i min postkasse idag...

Den indeholder en Kindle, og jeg glæder mig helt vildt til at tage den i brug. Juhuuuuu, det bliver sjovt!

Noget om læsesalsgulve

G.E.N.I.A.L.T!!

Min første tanke efter mødet med en canadisk læsesal, hvor man har tænkt så langt som at lægge væg-til-væg tæppe på gulvet. Og hvorfor skulle det være så genialt, tænker du! Jo, ser du... På en business school er der nemlig tendens til at opstå vrimlende flokke af forjagede sjæle med larmende hæle. Det være sig både chikke mænd i italienske hurtig-knepper sko og fashionable piger med tårnhøje stilletter. Når disse typer fræser rundt på læsesale kan det give en vis forstyrrende og konstant lyd. En såkaldt klikken-klakken. All the FREAKING time! At et gulvtæppe kan forhindre dette, er ikke noget man har tænkt over på CBS. 

Sidder man så på en canadisk læsesal med uld under fusserne, så burde alt være fryd og gammen. Det skulle man tro. Men nej, her støder man nemlig på et nyt og ukendt fænomen, forårsaget af nordamerikansk mode. Den forfærdelige UGG-støvle, i daglig tale også kendt som bamsestøvlen!!!

Af en eller anden årsag har folk der går i denne, tendens til at slæææææbe fødderne så undertegnede får lyst til at rejse sig og skrige desperat ud i rummet og af sine lungers fulde kraft!: "Så løft dog for h#%*/!!$ de fødder!!". Men det gør jeg selvfølgelig ikke.

I zonen

Smart at man på biblo kan få sin egen lille boks når man har brug for at gå i læse-zonen...

...ærgerligt at der foregår så mange spændende og distraherende ting udenfor zonen, og at man altså sagtens stadig kan høre dem selvom man sidder i sin boks.