Hjemve

Min mailbox flyder over med rare tilbud fra AOK om hyggelige ting at foretage sig i jule-København, på min Whats App strømmer det ind med billeder af en dejlig mand i arbejdstøj og videoklip af en bedårende nieces forsøg på et første skridt, min opgavebunke synes ikke at svinde ind (det gør til gengæld guldet på min kistebund, suk) og der er ikke flere udflugter i kalenderen at klamre sig til.

Med andre ord så har jeg hjemve. Så lige nu, i dette øjeblik, måtte det gerne hurtigt blive den 16. december så jeg kunne stikke snuden hjemad.

En ny bog

Eller kilden til mange nye bøger. Den her er nemlig dumpet i min postkasse idag...

Den indeholder en Kindle, og jeg glæder mig helt vildt til at tage den i brug. Juhuuuuu, det bliver sjovt!

Noget om læsesalsgulve

G.E.N.I.A.L.T!!

Min første tanke efter mødet med en canadisk læsesal, hvor man har tænkt så langt som at lægge væg-til-væg tæppe på gulvet. Og hvorfor skulle det være så genialt, tænker du! Jo, ser du... På en business school er der nemlig tendens til at opstå vrimlende flokke af forjagede sjæle med larmende hæle. Det være sig både chikke mænd i italienske hurtig-knepper sko og fashionable piger med tårnhøje stilletter. Når disse typer fræser rundt på læsesale kan det give en vis forstyrrende og konstant lyd. En såkaldt klikken-klakken. All the FREAKING time! At et gulvtæppe kan forhindre dette, er ikke noget man har tænkt over på CBS. 

Sidder man så på en canadisk læsesal med uld under fusserne, så burde alt være fryd og gammen. Det skulle man tro. Men nej, her støder man nemlig på et nyt og ukendt fænomen, forårsaget af nordamerikansk mode. Den forfærdelige UGG-støvle, i daglig tale også kendt som bamsestøvlen!!!

Af en eller anden årsag har folk der går i denne, tendens til at slæææææbe fødderne så undertegnede får lyst til at rejse sig og skrige desperat ud i rummet og af sine lungers fulde kraft!: "Så løft dog for h#%*/!!$ de fødder!!". Men det gør jeg selvfølgelig ikke.

I zonen

Smart at man på biblo kan få sin egen lille boks når man har brug for at gå i læse-zonen...

...ærgerligt at der foregår så mange spændende og distraherende ting udenfor zonen, og at man altså sagtens stadig kan høre dem selvom man sidder i sin boks.

...men det jeg egentlig kom fra!

Var jo min og Petermands oplevelse på landet.

Og hvilken oplevelse! Jeg havde fundet et sted en time nord for Montreal som af Politiken var beskrevet som charmerende og idyllisk. Det viste sig at være et turistet skiområde som vi tilsyneladende havde ramt lige midt i mellem to sæsoner. Vi fik hverken det bedste af sommerens liv eller vinterens naturskønhed. Og efteråret havde vi også lige misset med fjorten dage, så ingen skønne blade i alverdens farver til os. Restauranterne var overpris'ede og tomme, mulighederne for oplevelser få. Dertil boede vi på det mest syrede Bed & Breakfast ejet af Normand og Louise...

Da vi ankom til Normand og Louises lille perle blev vi først bedt om at tage skoene af. "To protect our beeeeaaatiful wooden floors!". Nuvel. Vi kunne dog låne et par sutter hvis det var. Normand havde selv bygget huset og "...my wife did all the decoration." Oooohh, did she now!? Her følger en billedstorm af Louises charmerende indretning...

Stilen kan vel bedst beskrives som overpyntet, tenderende til creepy. Her tænker jeg især på de forskellige dukker i børnestørrelse som stod rundt omkring i skammekroge.

Normand gav os en vældig grundig gennemgang af faciliteterne - blandt andet hvordan man trak rullegardinet ned og justerede brusehovedets højde - samt gav os reprimander om ikke at sove med pyntepuderne og lægge alle metalgenstande, smykker og telefoner i en bronze-spray-malet brødkurv: "To protect the surfaces of our beeeaatiiiful furniture". Javel. Han bad om ro efter klokken 22 for at vise hensyn (fik jeg nævnt at der i øvrigt ikke boede andre på nogle af de fire værelser mens vi var der?), og bad os om endelig ikke at lukke nogle ind i huset. Vi spurgte til det high speed internet på værelset som hjemmesiden havde lokket med, og Normand kiggede på os og sagde: "Oh yes, you don't have a cable with you?". Da det desværre ikke er særlig tit at hverken Petermand eller jeg render rundt med et internetkabel i baglommen, havde Normand heldigvis et vi kunne låne.

Ja, det var jo altså lidt af en oplevelse - morgenmaden var dog helt i top, og når alt kom til alt så var det jo også bare to søde mennesker vi boede hos. Vi priste os lykkelige for vore lejede bil og drønede en smule rundt i bjergene, men da det blev fredag morgen og vi tjekkede ud, satte vi foden på speederen og skyndte os tilbage til Toronto. 

Arbejdsdag

Igår var der en murer-arbejdsmand inde i mit system. Lad os kalde ham Bob. Og han holdte ikke søndagsfri. Bob pendlede frem og tilbage imellem mit hoved og min mave. I hovedet var han grundig med sin mukkert. Systematisk igang med at bryde mit kranie ned, hamrede han dagen lang løs på indersiden af min skal.
I min mave hoppede han frem og tilbage som om min mavesæk var en anden hoppeborg til fri afbenyttelse. Og Gud nåde den som skulle forstyrre Bobs morskaber - bare den mindste bevægelse eller den mindste skive tørrede brød, og så var fanden løs. Så tog han fat i den nederste del af mavesækken, fastgjorde det i sine overalls hvorefter han begyndte sin rejse op igennem mit spiserør. Støt og langsomt klatrede han op, mens han for hvert skridt fastgjorde sine store arbejdssko solidt på indersiden af min hals. Når han kom til toppen og næsten kunne kigge ud over tungen, så slap han mavesækken så den drattede ned igennem hele systemet med et ordentligt rabalder, og rystede rundt med en sådan kraft at man skulle tro Dommedag var nær!!

Puha! Nu er det heldigvis mandag, og Bob er skredet. Jeg krydser fingre for at den totalrenovation han havde gang i igår, ikke behøver mere arbejde den nærmeste tid!

Stilhed

Stilheden skyldes at jeg har det godt! Jeg har nydt livet med ham her...

Det har været noget så skønt og begivenhedsrigt med et besøg fra Nordlædervest. Vi har spist en masse gode sager, drukket bobler og øl, spadseret uendelige ture, spist noget mere, nydt efterårssolen og landevejene og sørme spist lidt igen. Blandt andet blev det til frokost i skyen...

...vegetarisk diner...

...en varm hund...

...og jeg fik alle de fritter jeg overhovedet pegede på...

...og økologiske øller i spandevis...

Det absolutte højdepunkt, af den spiselige slags, var dog Les 400 Coups i Montreal. Jeg følte mig forkælet noget ud over det sædvanlige med en udsøgt menu, her foreviget på restaurant-diskretions-grynet-uden-blitz vis...

I Montreal besteg vi Mont Royal som har navngivet den skønne by...

...og hyggede os gevaldigt i den noget mere historiske og charmerende by samt sikrede Tommy Hilfiger Canada deres årlige overskud (eller noget). Jeg måtte have disse gule bukser med blå gravhunde med hjem...

Som det måske ses, er jeg maaaaaaaajet, maaaajet glad for dem!

Udover Montreal gik turen til Niagara Falls på den smukkeste dag. Det var en oplevelse, ikke mindst fordi det blev bekræftet at Petermand OGSÅ ser hamrende godt ud i lyserødt...

Derudover var vi et smut på landet som desværre viste sig at være lidt af en fiasko. Det kræver dog et indlæg for sig selv, så nu har I noget at komme tilbage efter...

Ha' en skøn onsdag, og kryds fingre for at jeg kan svare på bare halvdelen i min IT-nørde-midterm som jeg fatter nogenlunde nada af!