onsdag den 9. november 2011

Noget om trafiksikkerhed og tidlige morgener...

Jeg bevæger mig sjældent ud af min dynes klamme favntag før solen er stået op. I morges måtte jeg dog bide i det sure æble da jeg skulle mødes med min studiegruppe kl. 8 nul dut. Bright and early. Det betød også, at jeg for en gangs skyld havnede midt i den travle morgentrafik med voksne mennesker og skolebørn. Da jeg krydsede Istedgade anede jeg i min øjenkrog hvordan neonklædte, unge mennesker med en 'slikkepind' i hånden assisterede ved en fodgængerovergang. Det satte mig lige helt tilbage til den gang man var en hårdtarbejdende folkeskoleelev uden det privilegium selv at bestemme sin mødetid.

Ærgerligt var det bare, at alle de andre skolebørn krydsede gaden femten meter ved siden af fodgængerovergangen fordi den assisterede overgang er lidt af en omvej...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar