Mens jeg venter...

Jeg venter. Og venter. På at klokken skal blive 19 og Petermand lander på canadisk jord. Imens jeg venter har jeg lige et par forelæsninger, og tænkte jeg ville komme med en lille real-time anekdote om hvordan kulturer kan støde sammen.

Jeg sidder pt. til undervisning i mit IT-nørde-fag - Management Information Systems. Faget er obligatorisk for de der specialiserer sig i revision, og ellers bygger det videre på et grundfag i IT. Det betyder at klassen er delt i to - en masse IT-ingeniører som virkelig lever og ånder for alt hvad der bare dufter en lille smule af teknologi; og så den kategori jeg tilhører, som er fuldstændig uvidende får der bare forsøger at se nogenlunde intelligente ud når professoren gennemgår dagens slides.
IT-ingeniør-typerne dominerer naturligt diskussionerne i klassen, og specielt een person rækker konstant hånden op for at berette stort og småt om hans tid hos Bell (stort canadisk telefon-IT-internet-dippedut-firma). Idag kom så endnu en anekdote, men inden han fik startet historien bemærkede jeg (egentlig ret vittigt syntes jeg selv): "Have you worked at Bell!?". Ingen respons, jo han kiggede på mig og svarede: "Yes". Hvorefter Krister hviskede fra min side: "De ta'r ikke ironi her, skal man lige huske...".

Så måtte comedy-Ida lige ned på jorden igen og kanaliserer nu skuffelsen over den manglende respons ud i bloggen...

Kærlighed og Kildevand

Imorgen kommer Petermand. Jeg har det cirka sådan her indeni...

 

Alle bileder fra Piccsy

Juhuuuuuuu!

Weekend, weekend

Så dejlig Toronto kan være i modlys når der er en weekend om hjørnet...

En weekend som bød på restegilde i Richmond Street...

...fødselsdagsfest, biftur og søndagsishockey...

Og så fik jeg endelig smagt på Canada-specialiteten Poutine. Basen er pommes frites, revet cheddar og sovs! Og så kan man ellers fylde på med diverse kødvarer, her i en version med pulled pork...

Ja, det smager som det ser ud. Men det slår altså ikke en god omgang pølsemix med karryketchup fra Ritas i Torvegade. Basta.

Hvorfor får vi ALDRI majones!?

Nårh ja, så var der jo lige en tur til Ottawa. Og hvilken tur!?

Vi havde en skøn weekend som bød på uendelige spadsereture, mange gode øl, nye hovedbeklædninger, mad, mad og lidt mere mad. Ottawa er Canadas hovedstad og en utrolig hyggelig by omend en smule provinsiel. Den blev lokationen for min hosteldebut og et nyt low da jeg lørdag morgen, foran tre små børn med kæberne på fortovet og en åben turistbus, spulede hvad der føltes som 500 liter vand ud i en skraldespand, inden jeg krøb tilbage i min køjeseng for at kværne min diner-købte omelet som jeg havde fået med i en doggybag. Av, de canadiske øl er farlige!

En sådan weekendtur er jo en udemærket anledning til at bikse endnu en video sammen. Så på bedste amatørvis - med hoppende klip og dårlig lyd - kommer her en lille video under arbejdstitlen 'Hvorfor får vi ALDRI majones!?'. Jeg håber I får et indtryk af den betagende canadiske natur og Carla Rae Jepsen-performancen går ud til Petermand!

Go' weekend...  

Fjell-trold [altus creatura]

Altus Creatura! Her i Toronto bor jeg sammen med to pragteksemplarer af denne helt særlige art af norske hyggehoveder...

Altus creatura fungerer som udgangspunkt bedst om dagen, men serverer man en enkelt tequila eller en afkølet øl, så kan man til tider se dem udfolde sig i måneskin. De er utroligt udadvendte og sociale væsener, men kan nu og da fortrække til en hyggekrog hvorfra de vil nusse hinanden i håret og på armene. Åbner de munden kommer der en masse bedårende kvidder ud - ikke mange taler deres toner, men forstår man først en Altus Creatura, vil det være kilden til uendelige mængder af guldkorn. Altus Creatura indtager utrolige mængder af müsli, nødder og gryn (virkelig) og putter gerne hytteost i alt hvad de kan komme afsted med (!?). Skal man gøre en altus creatura rigtig glad skal man blot udtale 'røget ørred' på dansk. Dette vil som oftest forårsage et øjeblikkeligt sammenbrud af overdrevet latter og man kan herefter få creaturaen med på næsten hvad som helst, for eksempel at købe lakrids eller is eller lave en kop kaffe.

Mit ophold i Toronto har vist sig at være lidt af et naturvidenskabeligt studie ud i norske hyggehoveder - en art jeg for hver dag kommer til at holde mere af, og om hvem jeg håber at kunne indsamle tilstrækkeligt med data til et omfattende værk! <3

Onsdag igen

Kender I det, når man i en rus af storladenhed og søndagsblues kyler et og andet til vask med intentionen om at nu er det tid?
Så bliver det onsdag, og man har ikke fået vasket tøj. Ydmygt må man krybe imod sin vasketøjskurv, kigge sig over skulderen og listende snige sin arm ned langs indersiden. I blinde famler man febrilsk rundt til ens klamme hånd omfamler det ønskede objekt. Man hiver det hurtigt ud og sniffer kort til det. Og lad os være ærlige her, uanset hvad man får ud af det snif, så trækker man på skulderen og tænker at den er da helt fin... Altså kender I det? Hvis ikke, så var det noget jeg engang hørte en veninde fortælle!

Hvad tror I jeg har fisket op idag??

To vigtige ting på en onsdag...

1. At sidde på skolen 10 minutter før timen går igang, finde ud af at der idag ingen læsning var til sit IT-big-time-nørde-fag, og derfor for første gang være forberedt til undervisningen.

2. At have kommunikeret sine lakrids-lyster så effektivt at den sødeste fjell-trold nogensinde bringer disse herligheder hjem fra weekend i New York - HAPS!