I landet hvor det flyder med ahornsirup...

Så har jeg sat mine fødder på canadisk jord. Efter en tårevædet afsked i Nordlædervest og en lang rejsedag som mestendels blev brugt på flysnacks og blød porno...

Men udsigten var ikke til at klage over, så det gik fint på trods af den lange vej...

Vi ankom til vores Bed & Breakfast (som ikke serverer morgenmad - logisk) ved 19tiden. Det er et typisk canadisk/amerikansk hus som et ægtepar har indrettet med udmærkede værelser samt fælles bad og tekøkken på gangene. Her blev vi modtaget af Gary som var meget venlig og imødekommende, men dog temmelig skeptisk overfor vores plan om at finde en lejlighed i Downtown Toronto inden studiestart. Svært at bevare optimismen efter næsten 24 timer uden søvn, men vi valgte dog at lukke Garys kommentarer ude og klø på så snart vi havde fået en nats søvn...

Således er dagen idag gået med lejlighedsjagt, kiggen på kort og at øve det nye møntsystem.

En bette donut er det også blevet til. Chocolate Dipped that is.

Vi har været ude og se på tre lejligheder. Den første stank af kattepis og lignede nærmest en mordscene så klamt var der. Frk. Sart Undertegnede var nær ikke trådt inden for døren da mit ængstelige sind straks fremkaldte diverse dramatiske avisoverskrifter og derfor var overbevist om, at udlejeren ville skubbe os ned i kælderen, misbruge os seksuelt og partere os. Det skete dog ikke... Ahem. Men tilbage kommer vi trods alt ikke. Efter yderligere to visninger og skuffelser holder vi fast i at himlen trods alt er lyseblå og ugen stadig lang...

...og så kan man jo også sætte fuldstændig ind på opfedningen i fald man skal tilbringe efteråret på gaden i Toronto...