Ferie, ferie, ferie

Med en lejlighed på lommen og 30 graders varme i prognoserne, har vi besluttet at det er med at nyde friheden, så længe den varer. Derfor har den stået på strandtur de sidste to dage. Igår lagde vi ud med at købe frokost og snacks til at tage med på stranden. Vi kom forbi ham her...

...og tænkte at vi ville kigge os omkring efter strandmåtter. Og selvom Ed virkelig havde meget crap, så kunne han ikke diske op med strandmåtter.

Det fandt vi heldigvis i Chinatown til bare 1$ - rørende, ikke sandt!? Vi tog så bussen sydpå og endte på havnefronten hvorfra færgerne til Toronto Islands går. Der fandt jeg søde fisk i asfalten...

Resten af Toronto havde åbenbart også fået ideen om at tage til øerne og blive luftet, for køen til færgerne var så lang, at vi næsten mistede modet. Heldigvis kun næsten, for da vi endelig kom om bord på færgen, var det hele ventetiden værd. Se bare de her to søde og forventningsfulde jenter...

Toronto Islands ligger cirka 10 minutters sejltur fra byen, og det er Nordamerikas største beboede, bilfri område. Eller noget. Der er virkelig hyggeligt, og da vi kun fik udforsket een del af øen, skal vi helt sikkert tilbage. I denne weekend er der en festival derovre, så kjanske vi drar over til den (den norske sprogundervisning går det kjempefint med). Fra færgelejet på Warden Island (som var der hvor vi var), får man et ganske nydeligt vue over Torontos skyline...

Da vi nåede Warden Island gik vi bare 10 minutter og kom så ud til den fineste lille, omend noget blæsende, strand. Det var ganske lækkert at blive blæst lidt i genne, suge solen til sig og bade i ferskvand. I et par timer eller tre stod den på ananas og mere blød porno...

...og denne skønne udsigt, som altså ikke var til at klage over...

På vej tilbage sendte jeg den gode Peter-mand en kærlig tanke...

Idag har vi været på en anden strand som ligger inde på fastlandet, men lidt udenfor Toronto. Den var ikke nær så dejlig, men det har også været så varmt idag, at det næsten ikke var til at holde ud. Den tog dog et par point for de tre pensionister vi kom til at ligge ved siden af. Manden havde læderhud, og at dømme fra hans bekendtskabskreds af andre strandgængere, kommer han der nok også hver dag. Han belærte gerne kvinderne om valg af vibratorer, og hvis ikke de havde sådan een i nærheden, kunne de sætte sig på vaskemaskinen... Jeg behøver vel ikke at sige, at det ikke tog ham mange minutter at bemærke mit valg af strandlitteratur!