torsdag den 29. december 2011

Jagthytte-romance...

Igår var jeg på jagt i Blaksmark med min bror og min far. Derude findes en lille jagthytte...


...og der spiste vi morgenmad og frokost. Jeg var eneste kvinde på jagten, men da jeg trådte ind i den fugtige og dunkle jagthytte, var jeg lige ved at falde bagover. Der var duge på bordene, nips i vindueskarmen og levende lys over det hele. Ja, faktisk ventede jeg bare på, at Marvin Gaye skulle stryge ud af højtalerne.

Jeg skal nok lige love for, at det må være et sted hvor de mandfolk får lov at udleve deres kvindelige sider. Måske er det lidt ligesom med fodbold og alt det krammeri når der scores mål?

Lige nu suger jeg det sidste ud af stor TV-pakke, stofservietter og den daglige kaffe-baileys på de gamles matrikel, men lige straks står den på København igen og nytår i Kussemosen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar