Så sad man der, med tre af sine lækre, blonde veninder, på en Nørrebro'sk bar, og så landskamp igår. I begyndelsen gik det meget godt. Jeg kan sagtens finde ud af reglerne og jargonen i fodbold, og synes også det er sjovt. Så nåede jeg til et punkt, hvor de der Ale no. 16 blev ved med at smage simplethen så dejligt, at jeg pludselig var gået hen og blevet enormt beruset. Det slog mig som et lyn fra en klar himmel. Helt varm indeni, og egentlig ret ligeglad med den der fodboldkamp. Og de var jo også ved at vinde...
Da kampen var slut tænkte jeg, fornuftig som jeg er, at det var på høje tide at komme hjem i seng. Og efter at have slingret rundt i et par gader for at lede efter min cykel kørte jeg hjem til Vesterbro med denne i ørerne.
onsdag den 12. oktober 2011
mandag den 10. oktober 2011
Jeg [hjerte] min cykelsmed...
Lyder det overdrevet? Det er det bestemt ikke. Og nu skal jeg fortælle hvorfor...
En dag i sidste uge cyklede jeg - som altid - til CBS på min røde jernhest. Da jeg drejede ned ad indkørslen opdagede jeg hvordan mit fordæk var helt fladt og rimelig udueligt. Det var en skam, for jeg hader at bruge penge hos cykelsmeden. Ikke desto mindre traskede jeg derover i min frokostpause. Når jeg nu var der, og alligevel skulle punge ud, så kunne jeg lige så godt få ham til at kigge på mine bremser. De har været temmelig ude af funktion i en rum tid, og det er ærlig talt lidt farligt med den hastighed jeg opererer med... Ahem. Jeg var godt klar over at det ville løbe op, og det var med tungt hjerte jeg senere på eftermiddagen vendte tilbage, sukkende fandt mit dankort frem og rutineret fremstammede et 'poppelop' (læs 'på beløbet, tak'). Lige indtil jeg tog et grundigt kig på min dyrbare jernhest. For minsandten om ikke den kære cykelsmed, oven i de reparationer vi havde aftalt, havde justeret min cykelkurv (som tidligere hang bedrøvet og skrabte i mod det forreste dæk), smurt min kæde og støttefod og ellers slebet for rust diverse steder. Det var som om mit hjerte boblede over af glæde, for hvornår oplever man ellers sådan en faderlig omsorg når ens private og blods-beslægtede cykelsmed bor på den anden side af to bælter. Jeg kommer tilbage til cykelsmeden på Smallegade, det er helt sikkert!
En dag i sidste uge cyklede jeg - som altid - til CBS på min røde jernhest. Da jeg drejede ned ad indkørslen opdagede jeg hvordan mit fordæk var helt fladt og rimelig udueligt. Det var en skam, for jeg hader at bruge penge hos cykelsmeden. Ikke desto mindre traskede jeg derover i min frokostpause. Når jeg nu var der, og alligevel skulle punge ud, så kunne jeg lige så godt få ham til at kigge på mine bremser. De har været temmelig ude af funktion i en rum tid, og det er ærlig talt lidt farligt med den hastighed jeg opererer med... Ahem. Jeg var godt klar over at det ville løbe op, og det var med tungt hjerte jeg senere på eftermiddagen vendte tilbage, sukkende fandt mit dankort frem og rutineret fremstammede et 'poppelop' (læs 'på beløbet, tak'). Lige indtil jeg tog et grundigt kig på min dyrbare jernhest. For minsandten om ikke den kære cykelsmed, oven i de reparationer vi havde aftalt, havde justeret min cykelkurv (som tidligere hang bedrøvet og skrabte i mod det forreste dæk), smurt min kæde og støttefod og ellers slebet for rust diverse steder. Det var som om mit hjerte boblede over af glæde, for hvornår oplever man ellers sådan en faderlig omsorg når ens private og blods-beslægtede cykelsmed bor på den anden side af to bælter. Jeg kommer tilbage til cykelsmeden på Smallegade, det er helt sikkert!
søndag den 9. oktober 2011
Hipsteri...
Loui, solskin og kaffe. Det var opskriften på min søndag middag. Og det var en vellykket kombination. Loui er et heldigt asen som daffer til lune, cypriotiske luftlag imorgen, men for os andre med udsigten til vinterdepressioner lige om hjørnet, var det skønt at suge efterårssolen til sig på en plads i Enghave Park.
Loui er en veteran på Vesterbro, men jeg har kun boet her nogle måneder. Forinden var jeg meget bekymret for hvordan jeg skulle klare mig, uden hverken racercykel eller rygsæk. Det er gået over al forventning, og med dagens valg af sneaks følte jeg mig også enormt velintegreret i hjertet af hipsterland.
lørdag den 8. oktober 2011
Fascination...
...og beundring for en vis Mads Brügger, er noget min gode veninde C har masser af. Og med god grund. Hun er derfor også enormt optaget af hvad manden foretager sig og deltager gerne hvor hun kan. Og sådan gik det altså til, at hun med mig i hånden gik til premiere på hans seneste dokumentar 'The Ambassador'
Det var en absurd og fornøjelig affære - på trods af den ramme alvor i filmens omdrejningspunkt. Og selvom jeg sidder tilbage med en masse spørgsmål, så synes jeg den er absolut seværdig!
Det var en absurd og fornøjelig affære - på trods af den ramme alvor i filmens omdrejningspunkt. Og selvom jeg sidder tilbage med en masse spørgsmål, så synes jeg den er absolut seværdig!
onsdag den 5. oktober 2011
Scrabbliscious...
Wordfeud! Min seneste besættelse og en af de sejeste app's jeg kender. Det er scrabble på min iPhone, og jeg kan spille med alle mulige. Selv min bror som sidder i Esbjerg. Jeg har også introduceret mine forældre til det. Så nu sidder de to gamle nisser og duellerer i scrabble over aftensbordet. Det er meget smart, så behøver man slet ikke tale sammen. Og næste gang jeg skal ud og køre langt med dem, kan det også holde dem beskæftiget.
mandag den 3. oktober 2011
Noget om civilstand og æggekage...
Jeg er for nyligt flyttet fra en kæreste. Så efter tre et halvt år, er jeg blevet mig selv igen. Det betyder faktisk ret meget. For det første betyder det en voldsom stigning af barregningen. Det betyder også en del flere tømmermænd, meget mere tid brugt på verdens mest fantastiske veninder og, som det fremgår af sidste indlæg, en del tuderi. MEN hvad jeg især har lagt mærke til, er mit indtag af æggekager! Ja, dem spiser jeg simpelthen ret mange af for tiden. I går bestod den af springløg, champignon, squash og en kartoffelrest
Derudover to æg og en portion emmentaler. Det smagte GODT!
Derudover to æg og en portion emmentaler. Det smagte GODT!
lørdag den 1. oktober 2011
Av, min knold....
....tager du en masse øl, en flaske rødvin, cirka 1000 gin&tonics og et ordentlig skvæt whiskey og spæder op med en halv pakke cigaretter og en drænende tudetur, ja så har du opskriften på en rigtig god hovedpine! Den har jeg gået rundt med idag. Tilmed har jeg fået lov til at betale 150 kr. for en fesen caféburger, som umiddelbart bestod af hvad der ligger i bunden af en godt brugt Weber-grill.
Se det!, er altså skrappe løjer!
Se det!, er altså skrappe løjer!
Abonner på:
Opslag (Atom)
