Det er vel ikke med kager, som det er med drinks??

Jeg bagte disse 23 banditter igår

Er det helt forrykt at gå om bord i dem inden kl. 12? Det synes jeg faktisk ikke. Der jo gulerødder i...

Noget om at være forelsket...

Onde tunger vil måske påstå, at man ikke kan elske noget, som ikke er i stand til at elske tilbage. Vås! siger jeg. Jeg er nemlig helt og aldeles forelsket i min roomies støvsuger. Af den simple årsag, at ledningen er så lang, at jeg kan støvsuge hele lejligheden uden at skulle skifte stikkontakt. På den måde føles det faktisk også lidt som om, at støvsugeren elsker mig tilbage.

Og nej! Det siger ikke mere om lejlighedens størrelse end ledningens længde. Basta.

Træt, træt, træt...

Jeg fandt dette billede igår -

Herinde.
Det passer ret godt på hvordan jeg har det idag. Træt. Træt. Træt. Det føles som om mine superhelte-kræfter er meeeeeeget langt væk. Miv.

Noget om kulturudveksling...

En solrig og klar søndag i oktober skete der noget smukt på Vesterbro. Det var igår, og det jeg oplevede var noget ganske særligt. Min roomie og jeg hyggede os gevaldigt med ægte søndagsstemning. Først hjalp jeg hende med at bage æblekager. Fra bunden. Derefter viste hun mig, hvordan en riskoger virker og spillede Lil Wayne for mig. Det var en sand udvidelse af horisonter.

Et rart sted...

...at tage hen, når man har været i biffen med en vis Mads Brügger-beundrer, er absolut altafgørende. Så kan man for eksempel sidde og sippe til hvide vine og diskutere om man helst ville tilbringe en aften med Mads Brügger eller Mikael Bertelsen. Ordne verdenssituationen så at sige. Diskutere nogle af livets helt store spørgsmål. Et rigtig godt bud på et sådan sted er Underwood

Har man hverken en Mads Brügger-fan i sin omgangskreds eller været i biffen, så er det stadig et helt anbefalelsesværdigt sted at tilbringe nogle timer. Om ikke andet så for at besøge stedets toilet, hvor man kan sidde og tisse, mens man betragter sig selv i et fuld-figur-spejl som er placeret så man ser sig selv fra siden. En position jeg i hvert fald yderst sjældent har adgang til at se mig selv i.

Det er den rene svir...

...at have talentfulde veninder, som mestrer den ædle bagekunst, og deler ud af chokoladefyldte godter.

Gør sig uhyggeligt godt med tandsmør!

Noget om havregrøds-mojo...

Havregrød! Jeg ved godt der er gået lidt mode i den, med grødbar og hvad har vi(?). Ikke desto mindre har det altid været mit foretrukne morgenmåltid. Med sukker på, naturligvis. Ikke æbler og rosiner, eller andet ernæringsmæssigt forsvarligt topping. Sukker. For noget tid siden skete der det tragiske, at min evne til at tilberede havregrød forsvandt. Pist, sagde det. Man kan undre sig, for det betragtes vel som en forholdsvis simpel ret. Præcis derfor bør den også sidde lige i skabet. Og det holdte den altså op med. Indtil jeg for nyligt kastede mig over havregrøden igen. Efter mangen en skuffet oplevelse, havde jeg ikke de store forventninger til min grød. Heldigvis skulle alle mine bekymringer blive gjort til skamme da jeg glædeligt kunne konstatere, at jeg har fået min havregrøds-mojo tilbage. HURRA!