En af følgerne ved en tilværelse som single, er genopdagelsen af det søde datingliv. Antallet af deciderede stævnemøder jeg har været på, kan kanske tælles på en hånd, men jeg har dog alligevel een afsløringsværdig historie i ærmet.
Jeg er i den heldige situation at have en syv år ældre bror. Kilden til en enorm pulje af datebare mænd skulle man måske tro, men det har vist sig ikke rigtigt at være tilfældet i den virkelige verden. På nær een - lad os kalde ham René - som jeg rent faktisk har været på date med. Det var en ganske fornøjelig aften, og jeg nåede at drikke hele to kopper kaffe. Da caféen lagde an til at lukke, måtte vi hæve taffelet. Jeg takkede, godt opdraget som jeg er, for kaffen. Til min store gru havde René, da vi gik op i baren, kun tænkt sig at betale for sine egne drikkevarer. Jeg måtte derfor, i en tilstand af total pinagtighed over min forudindtagethed om at drikke kaffe på Renés regning, selv punge ud for mine to kopper kaffe.
Oprejsning skulle jeg dog få en del år senere. René faldt til min brors tredive års fødselsdag i søvn på en trappe, hvorefter min far greb fat i hans arm, ruskede i ham og udbrød: "René! Gå nu hjem! Du har bræk på dine laksko.".
Go' weekend. Min står på bal på Frederiksberg Slot, mere herom følger...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar