Stilhed

Stilheden skyldes at jeg har det godt! Jeg har nydt livet med ham her...

Det har været noget så skønt og begivenhedsrigt med et besøg fra Nordlædervest. Vi har spist en masse gode sager, drukket bobler og øl, spadseret uendelige ture, spist noget mere, nydt efterårssolen og landevejene og sørme spist lidt igen. Blandt andet blev det til frokost i skyen...

...vegetarisk diner...

...en varm hund...

...og jeg fik alle de fritter jeg overhovedet pegede på...

...og økologiske øller i spandevis...

Det absolutte højdepunkt, af den spiselige slags, var dog Les 400 Coups i Montreal. Jeg følte mig forkælet noget ud over det sædvanlige med en udsøgt menu, her foreviget på restaurant-diskretions-grynet-uden-blitz vis...

I Montreal besteg vi Mont Royal som har navngivet den skønne by...

...og hyggede os gevaldigt i den noget mere historiske og charmerende by samt sikrede Tommy Hilfiger Canada deres årlige overskud (eller noget). Jeg måtte have disse gule bukser med blå gravhunde med hjem...

Som det måske ses, er jeg maaaaaaaajet, maaaajet glad for dem!

Udover Montreal gik turen til Niagara Falls på den smukkeste dag. Det var en oplevelse, ikke mindst fordi det blev bekræftet at Petermand OGSÅ ser hamrende godt ud i lyserødt...

Derudover var vi et smut på landet som desværre viste sig at være lidt af en fiasko. Det kræver dog et indlæg for sig selv, så nu har I noget at komme tilbage efter...

Ha' en skøn onsdag, og kryds fingre for at jeg kan svare på bare halvdelen i min IT-nørde-midterm som jeg fatter nogenlunde nada af!

Mens jeg venter...

Jeg venter. Og venter. På at klokken skal blive 19 og Petermand lander på canadisk jord. Imens jeg venter har jeg lige et par forelæsninger, og tænkte jeg ville komme med en lille real-time anekdote om hvordan kulturer kan støde sammen.

Jeg sidder pt. til undervisning i mit IT-nørde-fag - Management Information Systems. Faget er obligatorisk for de der specialiserer sig i revision, og ellers bygger det videre på et grundfag i IT. Det betyder at klassen er delt i to - en masse IT-ingeniører som virkelig lever og ånder for alt hvad der bare dufter en lille smule af teknologi; og så den kategori jeg tilhører, som er fuldstændig uvidende får der bare forsøger at se nogenlunde intelligente ud når professoren gennemgår dagens slides.
IT-ingeniør-typerne dominerer naturligt diskussionerne i klassen, og specielt een person rækker konstant hånden op for at berette stort og småt om hans tid hos Bell (stort canadisk telefon-IT-internet-dippedut-firma). Idag kom så endnu en anekdote, men inden han fik startet historien bemærkede jeg (egentlig ret vittigt syntes jeg selv): "Have you worked at Bell!?". Ingen respons, jo han kiggede på mig og svarede: "Yes". Hvorefter Krister hviskede fra min side: "De ta'r ikke ironi her, skal man lige huske...".

Så måtte comedy-Ida lige ned på jorden igen og kanaliserer nu skuffelsen over den manglende respons ud i bloggen...

Kærlighed og Kildevand

Imorgen kommer Petermand. Jeg har det cirka sådan her indeni...

 

Alle bileder fra Piccsy

Juhuuuuuuu!

Weekend, weekend

Så dejlig Toronto kan være i modlys når der er en weekend om hjørnet...

En weekend som bød på restegilde i Richmond Street...

...fødselsdagsfest, biftur og søndagsishockey...

Og så fik jeg endelig smagt på Canada-specialiteten Poutine. Basen er pommes frites, revet cheddar og sovs! Og så kan man ellers fylde på med diverse kødvarer, her i en version med pulled pork...

Ja, det smager som det ser ud. Men det slår altså ikke en god omgang pølsemix med karryketchup fra Ritas i Torvegade. Basta.

Hvorfor får vi ALDRI majones!?

Nårh ja, så var der jo lige en tur til Ottawa. Og hvilken tur!?

Vi havde en skøn weekend som bød på uendelige spadsereture, mange gode øl, nye hovedbeklædninger, mad, mad og lidt mere mad. Ottawa er Canadas hovedstad og en utrolig hyggelig by omend en smule provinsiel. Den blev lokationen for min hosteldebut og et nyt low da jeg lørdag morgen, foran tre små børn med kæberne på fortovet og en åben turistbus, spulede hvad der føltes som 500 liter vand ud i en skraldespand, inden jeg krøb tilbage i min køjeseng for at kværne min diner-købte omelet som jeg havde fået med i en doggybag. Av, de canadiske øl er farlige!

En sådan weekendtur er jo en udemærket anledning til at bikse endnu en video sammen. Så på bedste amatørvis - med hoppende klip og dårlig lyd - kommer her en lille video under arbejdstitlen 'Hvorfor får vi ALDRI majones!?'. Jeg håber I får et indtryk af den betagende canadiske natur og Carla Rae Jepsen-performancen går ud til Petermand!

Go' weekend...  

Fjell-trold [altus creatura]

Altus Creatura! Her i Toronto bor jeg sammen med to pragteksemplarer af denne helt særlige art af norske hyggehoveder...

Altus creatura fungerer som udgangspunkt bedst om dagen, men serverer man en enkelt tequila eller en afkølet øl, så kan man til tider se dem udfolde sig i måneskin. De er utroligt udadvendte og sociale væsener, men kan nu og da fortrække til en hyggekrog hvorfra de vil nusse hinanden i håret og på armene. Åbner de munden kommer der en masse bedårende kvidder ud - ikke mange taler deres toner, men forstår man først en Altus Creatura, vil det være kilden til uendelige mængder af guldkorn. Altus Creatura indtager utrolige mængder af müsli, nødder og gryn (virkelig) og putter gerne hytteost i alt hvad de kan komme afsted med (!?). Skal man gøre en altus creatura rigtig glad skal man blot udtale 'røget ørred' på dansk. Dette vil som oftest forårsage et øjeblikkeligt sammenbrud af overdrevet latter og man kan herefter få creaturaen med på næsten hvad som helst, for eksempel at købe lakrids eller is eller lave en kop kaffe.

Mit ophold i Toronto har vist sig at være lidt af et naturvidenskabeligt studie ud i norske hyggehoveder - en art jeg for hver dag kommer til at holde mere af, og om hvem jeg håber at kunne indsamle tilstrækkeligt med data til et omfattende værk! <3

Onsdag igen

Kender I det, når man i en rus af storladenhed og søndagsblues kyler et og andet til vask med intentionen om at nu er det tid?
Så bliver det onsdag, og man har ikke fået vasket tøj. Ydmygt må man krybe imod sin vasketøjskurv, kigge sig over skulderen og listende snige sin arm ned langs indersiden. I blinde famler man febrilsk rundt til ens klamme hånd omfamler det ønskede objekt. Man hiver det hurtigt ud og sniffer kort til det. Og lad os være ærlige her, uanset hvad man får ud af det snif, så trækker man på skulderen og tænker at den er da helt fin... Altså kender I det? Hvis ikke, så var det noget jeg engang hørte en veninde fortælle!

Hvad tror I jeg har fisket op idag??

To vigtige ting på en onsdag...

1. At sidde på skolen 10 minutter før timen går igang, finde ud af at der idag ingen læsning var til sit IT-big-time-nørde-fag, og derfor for første gang være forberedt til undervisningen.

2. At have kommunikeret sine lakrids-lyster så effektivt at den sødeste fjell-trold nogensinde bringer disse herligheder hjem fra weekend i New York - HAPS!

Nuit Blanche

I weekenden var Krea-Kris og jeg til Torontos svar på Kulturnatten - Nuit Blanche. Det løber af stabelen fra solnedgang til solopgang og alt er gratis. Vi bor lige midt i Toronto og fornemmede fra lejligheden at der var godt gang i gaden. Så ved 22tiden, da granny 1 og 2 var ved at være kommet sig over fredagens tequilabrandert, besluttede vi os for at spadsere en tur. Vi stødte på en masse spændende ting. En kaffe-campingvogn...

...en fuldmåne...

...en mand i en boks som løste Rubik's Cube med et hav af tilskuere...

...og masser af andre kunstværker...

Der var masser af folk i gaden...

...og vi kan garantere for, at der også i Toronto er stive teenagere som tror Kulturnatten er deres sidste mulighed nogensinde for en brandert.

Dagen efter var vi inviteret til overdådig fødselsdag hos Philip...

...som havde det utrolige overskud (oveni cirka 700 afleveringer) at invitere alle han kender i Toronto på hjemmebag. Hatten af! Vi spadserede til fødselsdag og legede amatør-fotografer...

Og så stødte vi på et offer for det hårde gadeliv i Toronto...

Ellers stod søndagen på Mad Men, afslapning og så er den bløde porno på omgang i kollektivet...

This one time at band camp...

Av, jeg har vist været lidt sløv ved tasterne!? Jeg har åbenbart haft brug for lidt længere tid end forventet til at komme mig over en weekendtur med 180 studerende. Bevares, lokationen var i top og også det nærmeste selskab. Meeeen mine people skills kom altså på lidt af en prøve henover weekenden...

Vi tog fra campus fredag eftermiddag i en helt klassisk skolebus

I kender dem fra filmene, og den ser akkurat sådan ud i virkeligheden. Dog er den bygget med et minimum af bekvemmeligheder og til 10-årige børn. Ikke det bedste udgangspunkt for fire timers køretur nord for Toronto. Da Mr. Peppy som var vores bus-leder (vi kaldte ham konsekvent Bob, men han syntes vist ikke det var lige så sjovt som os) introducerede selskabslegen fra helvede var jeg nær sprunget ud af vinduet. Jeg beherskede mig og deltog velvilligt i legen som havde ganske simple regler. Een person skulle rejse sig op, og så skulle resten af bussen kollektivt gætte hvad denne person hed! Øøøøhhh, ved ikke lige hvordan det kunne virke som en god ide på nogen. Overhovedet. Herefter skulle man svare på spørgsmål fra overentusiastiske Bob, og han var jo en frisk fyr som kunne finde på alskens spændende ting vi alle gerne vil vide om hinanden. Som for eksempel hvilken familie man gerne ville være vokset op hos hvis man havde været adopteret, hvilken kendt personlighed man gerne ville møde og ufattelige mængder af andre fuldstændig ligegyldige ting. Aii, aii, aii. Efter en kort pause skreg han ud i bussen at nu skulle alle rotere og for Guds skyld ikke sætte sig sammen med de samme. Yay! Heldigvis var udsigten dejlig, og så kan fire timer med psyko-Bob jo gå hurtigt nok...

Endelig fremme og klar til en weekend med Schulympics (hvor vi i øvrigt ingen sport dyrkede, hvilket jo er meget logisk!?) - jeg var på Team Kiwi, juhuuu! Campen vi boede i var også som taget ud af en amerikansk film om børn på sommerlejr. En masse hytter, vi boede selvfølgelig i Girls Camp

...og sov i køjesenge...

Til frokost stod den på hotdogs og hamburgere...

Og om aftenen drak vi mange øl, oplevede folk gå fuldstændig bersærk til druklegen Flip-Cup og fik en ny ven i Juan Carlos...

Vi forstod aldrig helt hvad weekenden gik ud på, men heldigvis var naturen enormt skønt...

...og da jeg havde en lille outdoorsy-Fjell-trold-kind-of-gal ved min side, måtte det udnyttes...

Så weekenden gik alligevel hurtigt, og nu er det allerede over en uge siden. Tiden flyver. Den kommende weekend er Thanksgiving i Canada og dermed fridag på mandag. Derfor har vi besluttet at leje en bil og køre en tur til Ottawa. Her skal jeg have min Hostel-debut, så der skal nok blive utallige ting at berette om - quite the education! Heldigvis er jeg jo en sund og rask, jysk pige med ben i næsen, så forhåbentlig klarer jeg det også!? Fortsættelse følger...