søndag den 22. januar 2012

Cyklister og håndtegn

Når man cykler på de københavnske cykelstier, så kan det være ganske effektivt og hensynsfuldt at benytte sig af det såkaldte stop-tegn, hvis man vel at mærke vil stoppe op på steder uden et rødt lys eller hajtænder. Det er så enkelt, at man hæver sin venstre håndflade - og nej, det skal ikke være den højre, for den vender væk fra trafikken - og på den måde markerer, at man stopper op.
Er der så andre end mig, der er temmelig trætte af de fjolser, som løfter deres hånd når de ER stoppet op? Næh du, tak fordi du lige viser mig, at du nu holder stille. Din intention om det, ville jeg da gerne have vidst for bare 10 sekunder siden, så jeg kunne styre udenom. Iiiiiii-di-oter!!

fredag den 20. januar 2012

Opgaveknuser 2012

Hos DR Kunstklub kører et sejt projekt - Opgaveknuser 2012. I løbet af 2012 stiller klubben 50 små ugeopgaver som alle danskere kan være med til at løse. Hver fredag kommer der en ny opgave samt en afstemning om ugens billede. Følg med her!

Hanne Wendelboe

Pia-Vera Mølgaard

Jakob Vind

Rikke Nyvang

Billederne her er fra Kunstklubbens hjemmeside, og er forskellige danskeres bud på en løsning til Problemknuser 2012s opgave 2: Lav et miniatureværk der inkluderer en tændstikæske.

Cool, hva'?

onsdag den 18. januar 2012

Overspringer

Jeg læser til eksamen. Det er ekstremt kedeligt, og derfor hænder det, at mine tanker vandrer. Som i dag, da jeg listede rundt på en af mine yndlingssider. Der faldt jeg over et fotografi, som på meget fin vis indkapsler mit forhold til fugle. ALLE fugle.


Go' onsdag!

tirsdag den 17. januar 2012

mandag den 16. januar 2012

Nyheder

Jeg kan godt lide at følge med på netavisen fra min hjemby. Bare en gang imellem. I dag mødte dette skærmbillede mig da jeg klikkede ind på siden


Manden blev efterlyst i går klokken 17.10. Klokken 19.04 blev efterlysningen afblæst, og de to artikler figurerer nu, med up-close-and-personal-billede af den pågældende mand, side om side på netavisen. Hvad jeg især elsker, er afslutningen på den senest opdaterede artikel med ordene: "Politiet gør ikke mere ud af den sag." BUM!

torsdag den 12. januar 2012

Slet, sleeeeet, SLET....

....ikke noget man bliver skruk af. Eller... for hold nu op, hun er lækker, den lille Frida!

tirsdag den 10. januar 2012

Jeg sidder som på nåle...

...og venter på nyt fra den jyske vestkyst. Min bror og hans kæreste er taget på fødegangen i morges, så jeg glæder mig til, at der snart bliver anledning til at snuse til noget nyfødt!!