Jeg slog øjnene op til vækkeurets bip kl. 6.45. Som jeg allerede havde besluttet da jeg satte det i går aftes, skyndte jeg mig at udsætte et kvarter og vendte mig om på den anden side. Så gik der et kvarter, og så kom snooze-funktionen i brug... Og een gang til. Jeg skulle være på læsesalen kl. 8 og mødes med Mette og Pips. Og jeg havde vist endda skrevet nul dut til dem. Men udenfor susede vinden i gården og regnen faldt tungt. Da kl. havde passeret 7.20, væltede jeg mig ud af sengen, og alt imens jeg forsøgte at komme i tøjet udspillede denne sms-korrespondance sig:
Da Pips også var lidt tøvende med at bevæge sig ud i det forfærdelige møgvejr, blev der taget en rask beslutning. Kvikt som aldrig før var jeg ude af mit tøj, fik mørklagt mit værelse og lå igen under dynen. Og her ligger jeg så endnu.
