mandag den 16. januar 2012

Nyheder

Jeg kan godt lide at følge med på netavisen fra min hjemby. Bare en gang imellem. I dag mødte dette skærmbillede mig da jeg klikkede ind på siden


Manden blev efterlyst i går klokken 17.10. Klokken 19.04 blev efterlysningen afblæst, og de to artikler figurerer nu, med up-close-and-personal-billede af den pågældende mand, side om side på netavisen. Hvad jeg især elsker, er afslutningen på den senest opdaterede artikel med ordene: "Politiet gør ikke mere ud af den sag." BUM!

torsdag den 12. januar 2012

Slet, sleeeeet, SLET....

....ikke noget man bliver skruk af. Eller... for hold nu op, hun er lækker, den lille Frida!

tirsdag den 10. januar 2012

Jeg sidder som på nåle...

...og venter på nyt fra den jyske vestkyst. Min bror og hans kæreste er taget på fødegangen i morges, så jeg glæder mig til, at der snart bliver anledning til at snuse til noget nyfødt!!

fredag den 6. januar 2012

Sverige, din tyv!

Sverige, den røver, har stjålet min søde veninde fra os herhjemme. Den talentfulde Boye flytter på søndag til Stockholm for at arbejde hos H&M. Derfor siger vi i aften farvel med en god omgang blå tænder, og så glæææææææder jeg mig bare til at komme på besøg i Stockholm. Snart!

torsdag den 5. januar 2012

Tarvelig torsdag...

Jeg slog øjnene op til vækkeurets bip kl. 6.45. Som jeg allerede havde besluttet da jeg satte det i går aftes, skyndte jeg mig at udsætte et kvarter og vendte mig om på den anden side. Så gik der et kvarter, og så kom snooze-funktionen i brug... Og een gang til. Jeg skulle være på læsesalen kl. 8 og mødes med Mette og Pips. Og jeg havde vist endda skrevet nul dut til dem. Men udenfor susede vinden i gården og regnen faldt tungt. Da kl. havde passeret 7.20, væltede jeg mig ud af sengen, og alt imens jeg forsøgte at komme i tøjet udspillede denne sms-korrespondance sig:


Da Pips også var lidt tøvende med at bevæge sig ud i det forfærdelige møgvejr, blev der taget en rask beslutning. Kvikt som aldrig før var jeg ude af mit tøj, fik mørklagt mit værelse og lå igen under dynen. Og her ligger jeg så endnu.

tirsdag den 3. januar 2012

The tin man...

Her har vi gang i et krævende projekt.
Det går ud på at fjerne shellac fra de små, søde negle. Peter B mener, at shellac er det man bruger til forsegling af fiskekuttere (!?) - så du kan nok regne ud, at det er en større omgang!